Gearskifte
Gearskifte
Er det at bevidstgøre skift af enhver art – at vide af hvad der sker mens det sker – en ganske enkel metode til at blive nærværende generelt og specifikt i forhold til skift. Livsprocesser orienterer sig via forskellige former for polaritet – spænding/afspænding, tiltrækning/frastødning, lyst/ulyst, plus/minus, varme/kulde, lys/mørke osv.
Selve begrebet gearskifte er hentet fra forskning og praksis i udbrændthed, fra begyndelsen af 1980’erne. Udbrændthed er en stressreaktion i arbejdet med mennesker – noget der oftest sker ift. meget syge eller gamle eller andre der kræver omfattende støtte og nærvær af den professionelle. Som led i forskningen dengang lavede man derfor nogle træningsforløb, hvor man lærte fag-personerne at gøre sig mentalt færdig med arbejdet.
GEARSKIFT til indre forankring
En afgørende menneskelig evne er evnen til refleksion – at vide af det at vide. Med den refleksive evne løftes vi potentielt – fra levende systemers selv-organiserende proces – hvor den basale dynamik handler om overlevelse – og efterfølgende har reproduktion som mål. Refleksionen udvider vores bevidsthed i tid og rum og bringer os i en umiddelbar eksistentiel situation.
Gearskifte handler altså om at åbne til kroppens og nervesystemets selvorganiserende balance-regulerings-dynamik. Begynde at øve sig i at opleve og ‘se’ hvordan systemet gør hele tiden – nogen gange med mere flow og andre gange med større træghed.
Enhver øvelse der har til formål at opleve, se og bevidstgøre ‘den man er’/realiteterne – er i denne forståelse et gearskift.
GEARSKIFT – INDRE FEEDBACKS OG OVERGANGE
Levende systemers bæredygtighed opretholdes som nævnt gennem feedback – feedback indefra og fra omgivelserne – altså selve det, at der lyttes til signaler inde fra systemet selv og fra miljøet og omgivelserne. Dette stadige gearskifte er altså en udbredt og naturlig forekommende overgang eller rytme, der finder sted implicit i livet og naturen hele tiden og på alle niveauer. Vi ser det i det ydre i naturens gang – årstiderne, i døgnrytmen, nat og dag, og vi ser det i alle mulige organisations- og tilrettelæggelsesformer fx undervisning og pause, arbejde og fritid, og når man først ser efter er det alle vegne, fx også som nævnt i de skjulte autonome processer i vores indre, hvor den stadige balance mellem de to grene af det autonome nervesystem (sympaticus og parasympaticus) altid er i en koordineret balance med hjerterytmens stigen og falden. Hjertet laver hele tiden gearskifte, ligesom åndedrættet gør det med sin indånding – pause – udånding – pause – indånding – pause. Efter aktivitet, ekspression og dynamik følger altid afspænding, regeneration og introversion. Efter alle ordene, tankerne og meningerne bliver der stille, hvis man lytter efter. Det er denne organiske puls eller åndedræt, dette gear-skifte i aktivitet-hvile-rytmen, der sikrer, at de implicitte og selvorganiserende processer – i mennesker og i naturen – får lov at leve, virke og være bæredygtige. Det levende system mærker verden og sig selv på denne måde. De fleste af disse forskellige former for gearskift foregår næsten altid, uden at vi lægger eksplicit mærke til det. Vi gør os ikke klart, at det er det, der sker nu – et gearskifte – vi bevidstgør det ikke. Gearskifte i vores brug af det, handler om at eksplicitere overgange – at vide af hvad der sker, mens det sker.
Vi kan skærpe opmærksomheden på overgange ved at bruge øvelser og træning med bevidst nærvær. At kende grundlæggende aspekter af sig selv indefra er for det enkelte menneske en træning eller disciplin i bæredygtighed, det vil sige at selve det at nuancere sansningen og italesættelsen af krop, følelser, tanker og relationer, sådan som de opleves indefra, opbygger evnen til en mere omfattende feedback fra eget system, fra mennesket selv. Dette medvirker samtidig til, at evnen til nærvær og kontakt til omgivelserne og andre mennesker forøges. Samlet set forbedres feedback både indefra og udefra. Over tid indarbejdes en mere grund-læggende fleksibilitet i tilpasning og justering af livsprocesserne.
Vi har en mulighed for at træne bevidst opmærksomhed på henholdsvis evnen til opspænding og afspænding. Først at genkende denne komplementære dynamik, derpå opleve begge samtidig og derfra ophæve enten-eller og åbne en sprække til både-og.