Sustainable Eco-creation 3.0

OPSTART MARTS 2024 • NØRRE SNEDE • DANMARK

 
 

ET fler-årig tværfaglig UDVIKLINGSFORLØB

Sustainable Eco-creation 3.0 er baseret på 10-15 år udvikling, træning og erfaringer, gennem kurser, træningsforløb og bred formidling af emnet Bæredygtigt ledelse – Ledelse med hjertet.

Udviklingsforløbet har som udgangspunkt, at løsningen på kriserne starter med hver enkelt af os – at det er det enkelte medansvarlige og reflekterende menneske – leder, medarbejder, forbruger og borger – der handler ud fra sit hjerte, og ikke blot ud fra en kortsigtet og rationel tænkning – som er det afgørende for forståelsen og gennemførelsen af de både ønskelige og nødvendige forandringer.

 
 

TRANSITIONS-ProcesseR – NÅR NATUREN VISER VEJ

Det paradigmeskifte – transitionen – vi er midt i handler om at opbygge en nuanceret praksis og dertil hørende sprog for personlig, social og global bæredygtighed, det man også kunne kalde et eco-mindset. Vores mulighed nu, er at være samtidigt med skiftet, at forstå kriserne sprog som udtryk for at det er noget som er nødt til at være anderledes. Det handler om at begynde at knytte an til nogle af de centrale processer i krop og nervesystem, som døgnet rundt passer de grundlæggende natur-processer i os – det som også kaldes for bio-markører.

De kriser og dysfunktioner, vi ser vokse foran vores øjne, er tæt forbundet med vores tab af kontakt med naturen – naturen i os selv og den store natur. Denne manglende sans for konkrete økosystem-processer, er et centralt aspekt af efteruddannelsens systemiske træning og kapacitetsopbygning i praksis.

Vi skal tilbage til en dybere og mere direkte kontakt med vores egen natur, overlevelsessystem og eksistentielle værdier. Det handler om at opgradere evnen til at leve livet i dialog med udfordringer – at kunne arbejde med indre og ydre sårbarhed og modstand – elementer i kultiveringen af robusthed og resiliens.

Visionen kunne være et menneske, som er medskaber af en bæredygtig kultur dybt forbundet med naturen, således kunne vi – på sigt – blive en klode befolket af biosfære-verdensborgere.

”Levende systemer er bæredygtige, når de er i balance. Justering og tilpasning (balance) sker gennem feedback fra de indre strukturer, fra omgivelserne og miljøet”
— Steen Hildebrandt og Michael Stubberup
 

OM programmet

Koncept & Program

Forløbet er planlagt som dynamik mellem fysiske samlinger og online program. Det er programsat som moduler med to fysiske seminarer og et online modul per år.
Som et forsøg er det også muligt at koble sig på programmet som online deltager, individuelt eller som lokale grupper.

Modulerne er både selvstændige forløb – og de bygger samtidigt ovenpå hinanden. Man kan både melde sig til et helt års forløb eller én samling ad gangen, også løbende henad vejen. Læs mere her >>

 

Procestræning

Vi vil arbejde med procestilgange fra både Teori U og Bæredygtig Ledelse – træning på mange niveauer. Der vil indgå elementer fra en række tværfaglige områder – ledelse, biologi, psykologi, neuro-fænomenologi, sociologi, design og kunstneriske processer, mv. – alle områder som belyser og sætter ord på transitions-processer, aspekter ved bæredygtige organisationsudvikling.

 

MÅLGRUPPE

Udviklingsforløbet inviterer alle der har personligt og/eller fagligt interesse i udvikling af det bæredygtigt samfund

Forløbet er typisk for deltagere, som har interesse for eller har erfaring med udviklings- og ledelsesprocesser i offentlige institutioner, private virksomheder og civilsamfunds-processer for øvrigt.   

Det forudsættes at deltagerne er indstillede på at dele personlige tanker, følelser og refleksioner med de øvrige deltagere, og at indgå i en forpligtende studiegruppe. En forudsætning for at deltage i forløbet, er at man under forløbet kan omsætte og afprøve aspekter af uddannelsen i relevante arbejdsmæssige kontekster. Der lægges vægt på, at deltagerne er selvansvarlige over for både de erfaringer, de har med, og som de måtte få undervejs.

 

KERNEdomæner

Konkretisering, afprøvning og udvikling af transitions-processer

Udviklingsforløbet rammesætter arbejde med konkrete prototyper indenfor nogle af samfundets kernedomæner; organisation & samfund, handel & produktion, sundhed & omsorg, videnskab & uddannelse, kunst & kreativitet.

Hensigten er at udvikle prototyper på ”øko”-strukturer og at beskrive fællesskabs- og organisationsmodeller, der i højere grad er bærere af helhedens røde tråd – og søge at ”åbne sprækker” indenfor det enkelte område og at tematisere tværfaglige og helhedsorienterede muligheder.
Mere information om dette følger i tiden som kommer.

 
 

INDRE BÆREDYGTIGHED

Indre bæredygtighed har at gøre med en basal indre forankring og centrering – forpligtet på eksistensen – det at have ansvaret for den, man er – og dermed for den, man er blevet til – på godt og ondt. For at kunne leve bæredygtigt må man vide, hvordan man finder vej – have et indre kompas – essensen af ens dybeste erfaringer, værdier og handlinger – som tilsammen giver retningssansen. Man ved, hvad man sigter efter og man ved hvordan man passer på sig selv.

When a system is far from equilibrium, small islands of coherence can shift the entire system
— Ilya Prigogin
 

Naturen som spejl

Vi tematisere kerneværdier i et økologisk bæredygtigt globalt samfund – bringe den økologiske verdensborger i fokus i en eksistentiel spænding mellem det personlige ansvar og medansvaret for fællesskabet og helheden. Hvad er det der er det mest værdifulde for mig i mit liv? – og – hvad er det vigtigt at være omhyggelig med i fællesskabet, i naturen, på kloden – for biosfæren ?

 
 
Our currently dominant model of reality is mistaken.
As a result, we badly need to rethink.
— McGilchrist
 

Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet

Ledelse med hjertet – har fire hoved omdrejningspunkter, som er en bevægelse fra:

  • Selve organisations- og systemteorierne, den ydre ramme, og derfra videre til

  • ledelses-trekantens inderside, det vil sige de indre landkort og de indre værktøjer, som lederen tager afsæt i.

  • På denne baggrund trænes personligheden i at kunne orientere sig i gearskift, herunder i at kunne genkende og mærke centrale aspekter af sig selv (krop/følelser/tanker/relationer).

  • Det fjerde element, tiden, inddrages som centralt element i at præcisere (livs)retningen, det vil sige i at arbejde med formålet og visionen og med at udkrystallisere hensigt.

 
 
 

DENNE WEBSIDE ER UNDER FORTSAT UDVIKLING
udfyldende indhold kommer løbende frem mod programstart marts 2024